Jeg hader, at skrive stil. Jeg hader det som pesten. Eller nej, jeg synes faktisk det er meget hyggeligt, men ikke det med at de skal vejes og måles, efter jeg har skrevet dem. Hver eneste lille fejl skal findes. Det giver mig myrekryb, og frygt for at udfolde mig, og skrive. Og hvordan skal det være sjovt, at skrive når man frygter det?
Og så det tidspres. Eller vi for altid lang tid nok til at lave det, det er bare det. At jeg enten er bange for at skrive, eller også helt og aldeles ide løs. Så kan jeg ikke tage mig andet til, for så for jeg bare dårlig samittighed over, at jeg i virkeligheden skulle skrive. Så tiden går med ikke noget. Der går langtid med ikke noget. Så laver jeg ting som nu, skriver om noget andet. For så for jeg ikke helt dårligsamvittighed. For jeg skriver jo, måske nok ikke om det jeg skal, men jeg skriver, og det er vel altid en start. Og så går tiden hurtiger og snart er der kun en halv time til dedline. Jeg skynder mig at skrive, nu om det jeg skal. Når den halvetime så er gået, og stilen afleveret, læser jeg den igennem, og aver mig. tænk hvis jeg nu havde brugt tiden, alle de fantastiske tænk jeg kunne have skrevet om. Men sådan er det nu engang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar